Bakkeskolens værdigrundlag

Skolen er kendetegnet ved at være et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med en solid faglighed. De grundlæggende værdier er respekt, anerkendelse, nysgerrighed, kreativitet, mod og nærvær.

Eleven er altid i centrum på Bakkeskolen. Vi betragter et tæt skole/hjemsamarbejde som en forudsætning for elevens optimale udvikling. Et godt skole/hjemsamarbejde opbygger forældre og kontaktpersoner gennem tid ved ærlighed, åbenhed, tryghed, respekt og dialog.

Bakkeskolens pædagogiske tilgang er inspireret af TEACCH-pædagogikken, hvor mennesker med autisme først og fremmest må forstås ud fra deres egene præmisser. Det betyder, at vi respekterer autismens særlige kultur og elevernes ret til at bevare egne særlige interesser og særpræg.

Gennem målrettet ansættelses- og efteruddannelsespolitik sikres en høj faglig ekspertise med speciel fokus på elever med autismespektrumsforstyrrelser.